Kan radonsikring blive dækket af ejerskifteforsikringen?

Det kan være en rigtig ærgerlig situation at flytte ind i drømmehuset for derefter at konstatere høje koncentrationer af radongas i sit nykøbte hus. Det er desværre sket for mange, og derfor er det relevant at vide om radonsikring dækkes af ejerskifteforsikringen.

Det har ifølge bygningsreglementet været lovpligtigt at radonsikring nybyggede huse efter 19981. Det er bygningsejeren på byggetidspunktet, der er ansvarlig for at bygningen ikke er sundhedsskadelig at opholde sig i. Dette blev præciseret i 2010 hvor der blev sat en øvre grænse for det accepterede radonindhold i huse, nemlig 100 bq/m3 og at sikringen skal være opretholdt i hele bygningens levetid.

Bygningsreglamentet siger i § 332 styk 2:

Bygningen skal udføres, så det sikres, at radonindholdet i indeluften vurderet som en estimeret årsmiddelværdi ikke overstiger 100 Bq/m³.2

Fordi det er lovpligtigt at radonsikre huse, der er bygget efter 1998, tænker de fleste huskøbere ikke på at det overhovedet kan være en mulighed, at der er for meget radon i denne type huse. Der er dog ikke nogen regler om hvordan dette krav skal efterleves og der er dermed heller ikke nogen kontrol af metoderne til radonsikring fra myndighedernes side.

Den mest almindelige måde at leve op til dette lovkrav i forbindelse med opførelsen af nye huse er ved monteringen af en radonsug eller radonmembran som kan trækkes ud over de bærende sokler efter støbningen af fundamentet.

Problemet er bare at kvaliteten af både radonmembranerne samt håndværkernes kompetencer i forbindelse med monteringen af disse har været meget svingene igennem tiden3. Det har derfor vist sig, at mange af disse løsninger på ingen måde sikrer husene mod radon over tid. I en nylig rapport fra Statens Byggeforskningsinstitut blev det konstateret at der var kæmpe stor forskel på effektiviteten af eksisterende radonsikringssystemer baseret på membraner.

Ud af 10 membraner, dumpede 2 af dem fuldstændig.

Rapporten konstaterede at:

”De to dumpede systemer var henholdsvis en polyethylen-membran og et plastlag med et overlag af alufolie. Begge to er systemer, man ud fra materialerne ville forvente var tætte. Problemet er, at de teknisk set var ringe samlet. Derfor tillod de henholdsvis 132 og 64 liter luft at forlade systemerne i minuttet og bør derfor slet ikke bruges til radonsikring.”

At man køber et hus som er bygget efter 1998 og derfor ifølge loven burde være sikret mod radon, kan derfor være en falsk tryghed.

Dette er blandt andet blevet belyst af Ingeniøren i en artikel fra 20144, hvor de henviser til en undersøgelse af teoretisk radonsikrede huse bygget efter 1998. Konklusionen var:

I 2006-2007 gennemførte Niras en undersøgelse af radontætheden i 16 nybyggede huse i Region Midtjylland, der på papiret skulle være radonsikrede. Resultatet af undersøgelsen viste, at der i 50 pct. af husene blev målt radonkoncentrationer over den nuværende grænseværdi på 100 Bq/m3

Så hvem er det der skal betale, hvis du opdager for høje koncentrationer af Radon i dit nykøbte hus?

Det kan du finde svar på ved at hente den fulde artikel nedenfor:

Hent den fulde artikel: "Kan radonsikring blive dækket af ejerskifteforsikringen?"

*Du vil modtage en mail hvor du kan læse hele artiklen (husk at tjekke spam!), og du vil samtidig blive tilmeldt vores nyhedsbrev, hvor du løbende vil modtage mere viden om radon, og gode råd. Du kan afmelde dig når som helst.